Gang i manifest(en)

Et manifest (af latin, manifestus) er en tekst, som danner grundlaget for en ideologi, en kunstnerisk retning eller en anden slags kulturel bevægelse, gennem at gøre rede for principperne og intentionerne som ligger til grund.

Drømmen om et manifest

Lige siden jeg første gang læste >Aktiv-fødsel<-manifestet på de bagerste sider af den helt igennem fantastiske og stærkt anbefalelsesværdige bog “Aktiv Fødsel” af Janet Balaskas (læs den! Nu!), har jeg drømt om at skrive et manifest for Tryg Fødsel.

Et manifest er for vildt! En alvorlig og temmelig højtidelig gerning føler jeg. Jeg, Karina Isolde Balslev skal sætte ord på en ideologi – min egen Gravidologi, Prænatalogi, Fødselogi!? Det med navnet skal jeg nok arbejde videre med -forslag modtages med kyshånd, tak;)

Faktisk har jeg aldrig sat mig ned og arbejdet seriøst med at få det formuleret – ikke før her til eftermiddag, hvor en pludselig trang til at få nedfældet et manifest opstod efter en cykeltur i lummervarmen.

Måske var det fordi jeg i mit forstadie til dehydrering fik pludselig adgang til et hidtil utilgængeligt og hemmeligt område i min hjerne???

Hvorom alting er, så har jeg fået taget hul på manifesten og du får det lige herunder.

Har du kommentarer, forslag til yderligere punkter, sproglige tips eller føler du blot trang til at ytre din umiddelbare mening, så skriv gerne en kommentar. Du er også velkommen til at like og dele indlægget:)

TFManifest

Tryg Fødsel Manifest – første del

  • Det ufødte barn er et sensitivt, følende, bevidst og huskende menneske som har brug for at føle sig tryg og elsket. Hvert øjeblik i livmoderen påvirkes det ufødte barns udvikling af hvad moderen indtager, oplever, udsættes for, føler og tænker. Og det samme gør sig gældende under fødslen.
    Derfor er det essentielt, at moderen forholder sig bevidst til at hun er en aktiv deltager i sit barns udvikling og støttes i at gøre hvad hun kan for at skabe et trygt og omsorgsfuldt miljø for sit ufødte barn.
  • Jeg synes det er fantastisk, at der findes avanceret teknologi til rådighed for fødende kvinder, da det i visse tilfælde kan være det helt rette og nødvendige valg for at sikre både barns og mors velbefindende.
    Jeg ser imidlertid et stort dilemma i, at teknologien ofte får en dominerende rolle under fødslerne og kan være medvirkende årsag til, at mange helt normalt forløbende fødsler kompliceres af unødvendige rutiner og indgreb – med barnet, moderen og faderen som de store tabere.
    Desuden finder jeg, at denne for ofte anvendte teknologi fører til en sygeliggørelse af den fødende kvinde og fratager hende ansvaret for fødslen.

Karina Isolde, fødselsnørd og stifter af Tryg Fødsel

Ovenstående definition af ‘manifest’ er taget fra Wikipedia

Bogmærk
Posted in FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Ren luksus for krop, sjæl og baby

Lær simple og effektive øvelser der letter fødselsarbejdet, styrker både dit og babys velbefindende og optimerer samarbejdet mellem dig og din partner. Og forbered dig på at komme heeeelt neeed i tempo.

Yippiieee! Louise Timm fra MammaYoga.dk er tilbage fra barsel – og det fejrer vi med, at afholde en Yoga/Rebozo Basics Workshop inden sommerferien for alvor skydes i gang.

Det bliver to timers ren luksus for krop, sjæl og baby. What’s not to like?

Yo_Re_collage
Yoga/Rebozo Basics Workshoppen afholder vi

Lørdag d. 14. juni kl. 13-15 i StreetYoga på Nørrebro. 

Det eneste du skal medbringe er dig selv, baby ;) og din partner!

Du kan indstille dig på at komme heeelt neeed i tempo og din partner kan indstille sig på BÅDE at komme ned i tempo, få spillet med overarmene OG gøre dig og baby glade og tilfredse.

I løbet af blot to timer lærer I

  • Styrkende yogaøvelser for krop og sind
  • Effektive yogaøvelser der letter veerne
  • Simple rebozo-øvelser der giver ro og afspænder kroppen
  • Hvordan I optimerer jeres samarbejde
  • Hvad jeres barn får ud af øvelserne

Og prisen? Blot 650,00 kr/par -og jeg kan også godt love, at vi lægger lidt ekstra godter i posen fra bl.a. NatureSource.

Tilmelding foregår gennem Tryg Fødsels hjemmeside HER.

Hvis du/I har spørgsmål til workshoppen så ring og spørg enten mig, Karina Isolde på tlf 4095 0786, eller Louise på tlf. 2613 1975 – det er ganske uforpligtende!

Ses vi?
Det håber jeg vi gør :)

Kh Karina Isolde

Posted in FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Bevidst spisning

Dit ufødte barn er fuldt bevidst. Daglige stunder med bevidst nærvær og kommunikation er essentielt for dit barns udvikling og skaber en tæt relation mellem jer. Du kan prøve at spise bevidst med dit barn…

SpisBevidst_300x400Næring er essentielt for både mor og barn og det at spise er en af livets store fornøjelser.
En god øvelse du kan gøre når det passer dig under graviditeten er, at spise bevidst sammen med dit ufødte barn.

Det er både hyggeligt og sjovt og det fremmer tilknytningen mellem jer.

Brug din fantasi

Når du spiser bevidst sammen med dit barn, så brug din fantasi. Du kan prøve et af eksemplerne herunder, eller finde din egen måde.

  • Skab et indre billede af dit sultne barn: Forestil dig  hvordan hun/han gnasker sammen med dig, bid for bid – og at spark og bevægelser betyder “Uhm, send mere ned!”

eller

  • Du kan tale og fortælle hvad du laver: “Hej lille skat. Jeg sender et lækkert kirsebær ned til dig…jeg ved du kan lide det. Du kan få mere hvis du har lyst!”

Manglende appetit, vægtøgning eller kvalme

Måske mangler du appetitten, bekymrer dig om hvorvidt du tager på eller har kvalme.

Du kan sagtens bruge samme øvelser som herover og blot nøjes med lidt ad gangen. Mærk efter hvad du lettest vil kunne spise eller drikke (undgå sukker og koffeinholdige drikke) og forestil dig hvordan både din krop og dit barn suger næringen til sig.

Rigtig god fornøjelse!

Karina Isolde

Posted in ERNÆRING, GRAVID | Tagged , , , , , , | 4 Comments

Ahhhhh…

Jeg har besluttet mig for, at jeg hver dag skal gøre noget godt for mig selv. Alt for længe har jeg glemt at fylde mig selv op, og det går simpelthen ikke!

Nu står den daglig på meditation, en gåtur, en dans rundt i stuen, bevidst stirren ud af vinduet, et kort træningsprogram eller noget helt tiende.

I dag vendte jeg cyklen mod Lyngby for at lade mig forkæle hos Charlotte Laulund fra dit-ansigt.dk. Ahhhhh for en dejlig oplevelse!

Charlotte mestrer japansk lifting, en ansigts-massage-teknik, og jeg havde hørt flere rose hendes evner udi denne yderst niche-agtige kunst. Og nu er jeg med på rose-holdet, for hold da op hvor var det bare lækkert.

Virkelig behageligt

Charlotte indledte massagen med en kort introduktion og et par spørgsmål. Og så; op på briksen kom jeg, blev puttet i tæpper og valgte selv musik – det blev til John Mayer. Derefter stod den på usandsynlig behagelig massage i 45 minutter med velduftende olier som blev henholdsvis strøget på og masseret ind i ansigtet.

Jeg lagde mærke til hvor mange steder jeg rent faktisk havde spændinger i mine ansigtsmuskler. Og til hvordan Charlotte fandt frem til hver og én og med blide tryk løste op for disse spændinger.

Efter massagen fik jeg en vanddunk med mig, da det er vigtigt at drikke godt efter behandlingen og en lille folder med gode råd og tips. Den behandling jeg fik var en Laulund-Special, og den kommer jeg helt sikkert forbi til igen.

Og jeg vil varmt anbefale dig at gøre det samme. Tjek Charlottes hjemmeside dit-ansigt.dk her

 

Hvad har du gjort for dig selv i dag?

Kærligst Karina Isolde

 

 

 

Posted in Uncategorized | Leave a comment

En fødselsnørds bekendelser

Jeg er fødselsnørd og en masse andet…kæreste, mor, veninde, forælder, datter, søster, ufokuseret og alligevel målrettet, apatisk og samtidig handlekraftig, drømmende med jordforbindelse, perfektionistisk og dog la la-agtig.

Derfor bliver fødselsnørden.dk fremover min blog om alt hvad der rører sig hos mig. Der skal lukkes op for at tingene kan komme ud! Både skræmmende og befriende.

Lige nu mest skræmmende…det er jo sårbart sådan at blotte sig. Hvad nu hvis jeg laver stavefejl? Hvad nu hvis nogen ikke kan lide det jeg skriver? Hvad nu hvis nogen opdager, at jeg ikke går i bad hver dag? Hvad nu hvis min mor læser med? Hvad nu hvis…

Arghh – jeg springer ud i det. Jeg må famle. Usikker? JA, mon ikke, men jeg vil øve mig. Og lave fejl så tosset som jeg vil, kan og kommer til. Det er ok – det er jo det jeg går og fortæller andre de skal gøre!

En plan? På ingen måde…og dog – indlæggene vil komme fra hjertet, nogle måske fra galdevejene…

IMG_5279

OG indlæg og tanker om fødslens forunderlige univers vil selvfølgelig stadig forekomme – det er jo det jeg brænder for.

Kram

Karina Isolde

Posted in Uncategorized | 4 Comments

Lad navlesnoren pulsere færdig!

Afnavles eller klippes navlesnoren umiddelbart efter fødslen fratages dit barn omkring en tredjedel af sin samlede blodvolumen.

Blodet, som i minutterne efter fødslen afgives fra moderkagen, via navlesnoren til dit nyfødte barn, har ganske vital betydning for dit barn. Se forklaringen i videoen jeg har lavet herunder. (PS -bær over med billedkvaliteten; det er budskabet der er vigtigt)

YouTube-forhåndsvisningsbillede
Posted in ERNÆRING, FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Life imitates birth

Super interessant dokumentarserie coming up!

YouTube-forhåndsvisningsbillede
Posted in FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , | Leave a comment

Tålmodighed de damer!

I disse dage er der, med rette, øget fokus på bi- og eftervirkningerne af brugen af mavesårsmedicinen Cytotec til igangsættelse af fødsler.

Misoprostol, som er indholdsstoffet i mavesårsmedicinen Cytotec, bruges off-label (dvs. uden at være godkendt til formålet) til igangsættelse af fødsler her i DK – og i mange tilfælde med katastrofale konsekvenser til følge.

Indtil for få årtier siden var det stadig normalt at gå mere end to uger over tid.
I dag regnes fødslen for at være ’til tiden’ 3 uger før termin (37+0) og omkring 2 uger (42+0) efter terminen.

do-not-open-yet_300x200

Grænsen for hvornår en fødsel er ‘overbåren’ (dvs. over 40 uger) diskuteres løbende i obstetriske kredse – og resultaterne er IKKE til hverken mødre eller børns fordel.

Vær tålmodig

Som al anden frugt modnes vi forskelligt – ligesom vi også udvikler bryster, får menstruation og kommer i overgangsalderen på forskellige tidspunkter i vores kvindeliv.

Jeg opfordrer derfor alle mødre og fædre in spe til at sætte sig GRUNDIGT ind i hvad det er de TILBYDES i forbindelse med en evt. igangsættelse.
Hvis du som gravid er sund og rask og alt er som det skal være så opfordrer jeg i samme åndedrag til TÅLMODIGHED TÅLMODIGHED TÅLMODIGHED !!!

Allerede i livmoderen præges vores børn af vores tanker, følelser og handlinger – de har ret til at komme i deres eget tempo, hvorfor allerede begynde at forcere og presse dem til at komme ‘afsted og ud ad døren’ før de er klar?

Tiden i livmoderen kommer ikke igen – og hvad får vi ud af at ‘vinde’ nogle dage på længere sigt?
Hvem bestemmer hvornår dit barn er klar til at blive født?
Og hvilke omkostninger har det for barnet at blive presset ud i livet uden at være helt klar?

Læs mere om bivirkningerne ved Cytotec 

Medicinalfirmaet Pfizer som fremstiller Misoprostol/Cytotec advarer mod at bruge midlet i forbindelse med fødsler

Parret som mistede deres søn på grund af igangsættelse med Cytotec

Hvad der fik Norge til at ændre guidelines i forbindelse med igangsættelser

Posted in FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment

Knib Nu!

Så er der ikke længere nogen undskyldning for at undlade de daglige knibeøvelser. En ny hjemmeside med tips, tricks, artikler og noget så motiverende som en knibetæller er skudt i luften.

Jeg underviser mine gravide i knibeøvelser og fortæller om vigtigheden af en velfungerende og smidig bækkenbund, alligevel må jeg blankt erkende, at det ’kniber’ for mig at få dem lavet selv.

Og konsekvensen: Trampolinspring med ungerne holdes til et minimum.

Men… de daglige knib har jeg fra i dag af og de næste 21 dage indlemmet i min hverdag,  og hvem ved, måske jeg kommer til at holde af dem?

Squeeze løs! -flickr/Kirsten Loza

Knib Nu – online knibebevægelse

Jeg har tilmeldt mig Knib Nu - verdens første online knibebevægelse for kvinder – og får nu hver dag i 21 dage en daglig påmindelse om at lave mine knibeøvelser. Lige noget jeg har brug for: At blive holdt til ilden!

Og nu kan jeg oven i købet kalde mig knibeaktivist:) Jeg registrer alle mine knib og er nu i gang med at ‘løfte i flok’ sammen med alle de andre knibeaktivister. 5 knib omregnes til 1 kilo, og lige nu er jeg i gang med at løfte en tank, sådan én med larvefødder, og det helt store mål er Rundetårn!

Vil du også være med til at løfte ting i flok, have mere fokus på din bækkenbund og være knibeaktivist? Så kan du tilmelde dig de 21 dages bækkenbunds-boot-camp på KnibNu.dk

Knib og klem, Karina Isolde;)

 

 

Posted in BARSEL, FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , | 1 Comment

Region Sjælland udvider med fødeklinikker

Tre fødeklinikker skal efter planen stå klar til borgerne i Region Sjælland inden udgangen af 2012. Endnu en gang går regionen i spidsen for at opnå en alsidig og mere tryg fødekultur.

Region Sjælland er og bliver den mest forgangsrige region her i Danmark hvad angår fødsler. I forvejen kører deres unikke og succesfulde hjemmefødselsordning på 21. år, og inden længe åbner også tre fødeklinikker på forsøgsbasis.

Det var dengang... -flickr/Sarah M Stewart

Fødeklinikkerne var for blot 35 år siden udbredte over hele landet. Dengang var det normalt at føde på klinik og hospitalerne var forbeholdt højrisiko fødslerne. Nu imødekommer Region Sjælland borgernes ønske om, at kunne føde i deres nærområde, og vel at mærke med en jordemoder de kender.

Jeg ser frem til at følge klinikkerne og høre om de fødendes oplevelser. Indtil videre vil jeg lykønske borgerne i Region Sjælland med deres visionære og forbilledlige  politikere - må forsøgsordningen give Danmarks øvrige regioner blod på tanden.

Se indslag fra TV2 Øst her

 

Posted in FØDSEL, GRAVID | Tagged , , , , , , , , , | Leave a comment